Idébørs for Fritidsmissionen i Brønderslev
Idébørs for Fritidsmissionen i Brønderslev
📅 15. september 2026 kl. 17.00-19.30
📍 Brønderslev Hallerne
Har du en god idé til, hvordan vi kan skabe endnu flere gode fællesskaber, aktiviteter eller muligheder for borgere i Brønderslev? Eller søger du samarbejdspartnere til et projekt, du gerne vil føre ud i livet?
Så kom med til idébørs for Fritidsmissionen i Brønderslev, hvor vi samler engagerede aktører fra foreninger, institutioner, virksomheder og lokalsamfund til en inspirerende aften med fokus på samarbejde og handling.
Fritidsmissionen handler om at skabe endnu flere muligheder for, at børn og unge kan være en del af fællesskaber i deres fritid. Derfor inviterer vi alle med gode idéer til at komme og dele dem med andre, der måske kan hjælpe med at gøre dem til virkelighed.
Program
17.00 – Velkomst Introduktion til aftenen og Fritidsmissionen.
17.10 – Pitch dine idéer Alle, der har en idé eller et projekt, får op til 5 minutter til at præsentere det. Vi holder tiden, så alle får mulighed for at komme til orde.
De øvrige deltagere får papir og kuglepen til at notere spørgsmål, kommentarer, idéer eller tilbud om samarbejde undervejs. Efter hvert pitch er der mulighed for korte input fra salen.
Ca. 18.00 – Netværk og samarbejde Når idéerne er præsenteret, åbner vi for dialog på tværs. Her kan du finde de personer, du ønsker at snakke videre med, udveksle kontaktoplysninger og tage de første skridt mod nye samarbejder og projekter.
19.30 – Tak for i aften Herefter er du velkommen til at blive hængende og fortsætte de gode snakke.
Forplejning
Der serveres let forplejning og kolde drikkevarer i løbet af aftenen, så der er gode rammer for både inspiration, netværk og gode samtaler.
Hvem kan deltage?
Alle, der har interesse i udviklingen af fællesskaber, fritidsliv og samarbejder i Brønderslev by, er velkomne.
Har du en idé, som kan styrke fritidslivet og fællesskaberne i Brønderslev? Så tilmeld dig og vær med til at sætte Fritidsmissionen i bevægelse. 🚀
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 15. september 2026 kl. 17:00 til 19:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 7. september 2026 kl. 09:00
Sted
Brønderslev Hallerne
Knudsgade 15
9700 Brønderslev
Arrangør
Brønderslev Kommune
Tlf. +45 99454545
raadhus@99454545.dk
Indlæser